Lash Lift: Naturlige og markante vipper
Et Lash Lift er ideelt til dig, der drømmer om mere synlige og markante vipper, men som ikke ønsker vippe-extensions. Dine egne vipper får et buk og et løft i en naturlig og blød kurve, som holder i 6-8 uger. Vipperne vil syne markant længere og fyldigere, og dine øjne vil virke større og mere åbne.
Både lange og korte vipper kan forvandles med et Lash Lift. Ønsker du
endnu mere wow-effekt, kan du vælge også at få vipperne farvet.
Sådan foregår Lash Lift
Et Lash Lift er både skånsomt og smertefrit (dog kan vi ikke garantere, at det ikke kilder en smule). Behandlingen foregår ved, at der lægges bløde silikone-forme på de øvre øjenlåg, hvorpå vipperne fæstnes med en vandbaseret gele. Derefter påføres permgel, som skal virke i ca. 10 minutter. Herefter neutraliseres geleen, silikoneformene fjernes, og vipperne renses.
I Mekini laver vi Lash Lift med produkter fra Elleebana, som er det mest anderkendte mærke til Lash Lift.
Inden behandling: Kom uden mascara på.
Efter behandling: Undgå mascara og vand/fugt på vipperne i 24 timer efter behandlingen. Pas samtidig på ikke at ”ligge” på vipperne i hovedpuden om aftenen. Vi anbefaler kraftigt, at du køber en Eyelash Conditioner med hjem til efterfølgende pleje.
Efter de 24 timer kan du igen vaske øjnene og bruge mascara, men fortsæt med din Eyelash Conditioner hver dag for bedst holdbarhed.