Hvorfor bruge skintonic?
- Der er flere gode grunde til at bruge en tonic. For det første går den ind og neutraliserer kalken i hudoverfladen, som efterlades når du renser din hud med vand - især vigtigt for dig, der bor i et område med særligt meget kalk i vandet. Kalk virker nemlig ekstremt udtørrende og kan skabe irritation og forhindre dine efterfølgende hudplejeprodukter i at trænge ordentligt ned.
- Skintonic er også med til at stabilisere hudens naturlige pH-værdi, som vandet også er med til at lave ballade i. Hudoverfladen består af en syrekappe, som beskytter huden mod ydre påvirkninger som frie radikaler, forurening mm. Forkert pH-værdi i huden skaber ubalance og kan resultere i tørhed og irritation, samt andre hudproblemer.
- Derudover er skintonic det trin, som er med til at fjerne de allersidste rester af genstridigt makeup, eller almindeligt snavs fra huden inden du påfører efterfølgende pleje.
Denne tonic er lidt mere speciel end fx. Hydro Tonic eller Astringent Tonic, netop på grund af dens mælkeagtige konsistens.
Præbiotisk effekt fra Yoghurt Ekstrakt, støtter og styrker hudens naturlige beskyttelsesbarriere. Det stabiliserer hudens naturlige bakterieflora. Selv en stresset hud vil gradvist begynde at finde sin balance igen. En ekstra gevinst er, at du allerede nu begynder at tilføre masser af intensiv fugt.
Aktivt Plante ingrediens kompleks "Phyto Detox" renser porerne i dybden, og efterlader din hud beroliget og forfinet.
Aloe Vera sørger for at huden falder til ro, samtidigt med at det har en anti-inflammatorisk effekt. Så dig, der døjer med eventuelle udbrud eller irritation i huden vil komme til at elske Milky Tonic.
Anvendelse: Efter rens og/eller peeling påføres Milky Tonic. Pga. konsistensen er det helt klart nemmest at påføre et pump eller to direkte i hænderne og fordele den rundt i ansigtet. Foretrækker du at bruge fugtet vat, så gør det.