Massage til gravide
Mekinis wellnessmassage er først og fremmest kræs for krop og sjæl. Og
nu tilbyder vi den også til dig, der er gravid. Vi bruger vores
graviditetsmadras med plads til mave og barm, så du sagtens kan få en
forkælende massage, selvom det hele fylder lidt ekstra.
Vær opmærksom på, at vi ikke er uddannet i graviditetsmassage. Du vil få vores almindelige wellnessmassage, som er en blid massage med fokus på forkælelse, afslapning og let lindring af ømme og trætte muskler. Du kan vælge en helkropsmassage, eller du kan booke en områdemassage med fokus på enten ryg, skuldre eller nakke, hvis du er særligt øm et af disse steder. Under massagen bruger vi velduftende cremer og olier, og du bliver kræset om med afslappende musik og lidt lækre snacks i rolige og behagelige omgivelser.
OBS: Vi anbefaler ikke at få massage de første 12 uger af graviditeten og de sidste fire uger inden termin.