Ansigtsbehandlinger for kvinder og mænd
Hos Mekini tilbyder vi en række ansigtsbehandlinger til forskellige behov og hudtyper. Måske du vil have bugt med rynker, akne, pigmentforandringer eller noget andet? Eller måske du bare trænger til lidt forkælelse og kræs for krop og sjæl?
Uanset hvilken behandling du vælger, lover vi, at du vil blive mødt af masser af nærvær og hjerterum samt et smilende personale, der ved, hvad de laver. Udover gode resultater går vi op i at skabe en uhøjtidelig atmosfære, hvor alle kan være sig selv. Dét, synes vi, er sand forkælelse.
Er du endnu ikke klar til at booke en behandling? Så kan du altid starte med en hudanalyse.
Her afsætter vi god tid til en grundig gennemgang af din hud, dine ønsker og dine udfordringer. Vi guider dig til de behandlinger og produkter, der passer præcist til dig – i et roligt tempo og uden pres.
Det er helt okay at have et budget. Vi ved, at prioriteringer er en del af hverdagen, og vi rådgiver altid med respekt for det, der giver mening for dig.
Hudanalyse & Rådgivning - en naturlig del af alle ansigtsbehandlinger
Hos Mekini starter alle ansigtsbehandlinger med en grundig hudanalyse.
Det er her, vi vurderer din huds tilstand, taler om dine ønsker og lægger retningen for behandlingen. På den måde skræddersyr vi altid behandlingen, så den passer præcist til dig og din hud – på dagen.
Som en naturlig del af din behandling får du også personlig produktvejledning, så effekten kan fortsætte derhjemme. For de bedste resultater skabes i kombinationen af klinik og hjemmepleje.
Vi ved, at prioriteringer er en del af hverdagen, og vi rådgiver altid med respekt for det, der giver mening for dig. Vi er alle forskellige – nogle elsker flere produkter og små daglige ritualer, mens andre ønsker det enkelt: en rens under bruseren, én creme og en SPF. Begge dele kan være det rigtige.
Vi anbefaler ikke produkter, du ikke har brug for.
Vores mål er, at du går herfra med de rigtige produkter – og den viden, der skal til, for at opnå de resultater, du ønsker..
Skræddersyet til din hud
Vi er alle forskellige, og hvad der er godt for din hud, er ikke nødvendigvis godt for min. Derfor skræddersyer vi altid din ansigtsbehandling, så den passer til dig og eventuelle hudproblemer, du slås med.
Du kan læse om de forskellige mærker, vi bruger, nederst på siden. Vores dygtige behandlere, som selvfølgelig jævnligt er på kursus, kender produkterne ud og ind og ved lige præcis, hvad der er godt til netop din hud.
Ønsker du at købe et gavekort til en ansigtsbehandling, kan du gøre det her.
Boost din behandling med Beauty Angel
Til alle vores ansigtsbehandlinger anbefaler vi, at du også booker Beauty Angel. Lyset fra Beauty Angel er nemlig med til at booste behandlingen og vil gøre resultatet markant bedre. Når du booker din behandling, kan du tilvælge at booke Beauty Angel.
Om vores hudplejebrands
Til vores ansigtsbehandlinger bruger vi produkter fra følgende anderkendte mærker:
MEDEX
Medex et biomedicinsk mærke, hvilket betyder, at produkterne er ”terapeutiske”. De tilfører altså ikke bare fugt men trænger dybt ind og behandler aktivt og effektivt.
Produkterne giver mærkbare resultater og er også velegnet til sart og
eksempræget hud. Medex forhandles udelukkende af anerkendte og
specialuddannede kosmetologer og hudterapeuter. Det sikrer, at du altid
er garanteret den allerbedste vejledning, når du bliver behandlet med
eller køber Medex produkter.
Se udvalg af Medex produkter
iS Clinical
iS Clinical er et innovativt og multitaskende kosmetisk brand, der tilbyder hudplejeløsninger med fantastiske fordele til alle hudtyper, aldre og køn. Disse resultatorienterede produkter er bygget på botanisk afledte ingredienser af farmaceutisk kvalitet og de nyeste teknologier inden for anti-aging, hyperpigmentering og andre almindelige hudplejeproblemer. iS Clinical står bag nogle af markedets bedste og mest effektive hudplejeprodukter.
Se udvalg af IS Clinical produkter
Team Dr. Joseph
Italienske TEAM DR. JOSEPH udvikler bæredygtig og naturlig hudpleje med øjeblikkelige og langvarige effekter. Her oplever du den perfekte balance mellem bioteknologi, naturlige økologiske ingredienser, en holistisk tilgang, miljøbevidsthed, behandlinger og teknikker i højeste kvalitet. Alt på samme tid, med tanke for omverden.
Se udvalg af Team Dr. Joseph produkter
DermaOxy
Danske DermaOxy har udviklet en unik og luksuriøs ansigtsbehandling med fantastiske resultater. Den såkaldte Oxygenbehandling foregår ved, at et aktivt anti-age serum med hyaluronsyre presses blidt ind i huden vha. 90 % oxygen.
Huden bliver gennemfugtet og opstrammet, den vil synes mere glat og jævn samt få fornyet glød, vitalitet og udstråling.
Silkpeel
Silkpeel er navnet på vores diamantslibning. En yderst effektiv ansigtsbehandling, hvor huden slibes skånsomt med en fin diamant. Allerede efter en enkelt behandling vil Silkpeel gøre underværker for din hud, som bliver glattere og blødere og får mere energi og glød.
De fleste hudproblemer kan nemt afhjælpes, men behandlingen giver
specielt gode resultater ved: Aktiv akne og ar, fedtet hud, tør hud,
rosacea og psoreasis, pigmentforandringer og solskader, træt og livløs
hud samt aldersbetingede forandringer.
Se Silkpeel behandlinger
I Mekini synes vi at Det Gode Liv er at få en lækker ansigtsbehandling - uanset om du har problemhud eller bare vil forkæle dig selv med ro og velvære.









